Blæst

04
09

De har etableret sig som hele Gen Z’s festorkester – nu er de klar til at gennemvæde Plænen med juice

Deres hooks lyder, som om de hører til i en forlystelsespark og deres sprudlende live-energi smitter mere af end et helt glas appelsinjuice på din hvide t-shirt. Bandet Blæst har siden det folkelige gennembrudshit ‘Juice’ cementeret sig som sin generations festorkester med alt, hvad det indebærer af plads til følelser og sårbarhed. De har nemlig hverken været bange for at italesætte presset i musikbranchen eller trække stikket midt i deres hvirvelvind af succes. Det har netop gjort dem til definerende stemmer – både i og udenfor nyere dansk musik. Med Sarah Sophie Malmros som ny frontfigur er Blæst klar med både de tidlige hits og nye sange som ‘Vi ku’ gå hele vejen’ og ‘Den nye pige’.

‍Præsenteret i samarbejde med Royal

4/9/2026

Plænen

Gratis med Tivoli entré