
Zar Paulo
De er flere gange blevet kaldt for Danmarks stærkeste livenavn – og hvis du ikke allerede har stået i orkanens øje, så skylder du dig selv at være klar på Plænen og opleve hvorfor.
Zar Paulo har revet tendenserne i musiklandskabet fra hinanden og skruet det sammen igen på fanfavoritter som ‘Telefonperson’, ‘Stop Believing’ og ‘Kan du holde til at holde det inde’, der alle kombinerer fandenivoldsk energi, præcise synths og herligt skæve betragtninger fra frontmand Emil Vammen, der er charmerende som en anden David Byrne på scenen. Til Zar Paulos shows må du danse kikset, råbe lidt for højt og gerne spilde lidt af din fadøl på sidemanden i ren begejstring (husk lige at sige undskyld). Træd ind i det skævvredne og kraftfulde frirum, ingen anede, at den danske livescene manglede.
Præsenteret i samarbejde med Royal
24/7/2026
Plænen
Gratis med Tivoli entré

Præsenteret i samarbejde med


